Tid: Onsdag d. 04. december 2019, kl. 15:00 – 17:30

Sted: DTU, Bygnings 118, Kgs Lyngby

Tilmeding: IDA Bygningsfysik


Energirenoveringstiltag sænker bygningens energiforbrug, men samtidig øges risikoen for overophedning, især i løbet af forår og sommer. Hvor stort er problemet og hvordan det kan undgås? Kom og hør bl.a. resultaterne fra et fornyligt afsluttet projekt.

Dagens program:

15:00-16:00

  • Velkommen
  • Overophedning i boliger – beboernes oplevelser og tilfredshed – Henrik N. Knudsen (SBi)
  • Koblede energi- og dagslyssimuleringer med solafskærmninger – Helle Foldbjerg Rasmussen (MicroShade)
  • Projekt “Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering” – Baggrund og metodologi for termiske simuleringer – Jakub Kolarik (DTU Byg)
  • Projekts resultater: Termiske simuleringer – Daria Zukowska (DTU Byg)

16:00-16:20 Pause med forfriskninger

16:20-17:30

  • Dagslys og visuel komfort vurdering i boliger – Mandana Sarey Khanie (DTU Byg)
  • Projekts resultater: Evaluering af dagslysforhold i etageboliger – Mandana Sarey Khanie (DTU Byg)
  • Vurdering af termisk indeklima med kunstig intelligens – Jørn Toftum (DTU Byg)
  • Spørgsmål og diskussion

Bygningsreglementet stiller skarpe krav til øget energieffektivitet og reduktion af CO2-udledning både for nye og renoverede boliger. Ved renovering af eksisterende boliger medfører dette som regel efterisolering og tætning af klimaskærm samt udskiftning af vinduer. Disse tiltag sænker bygningens energiforbrug, men samtidig øges risikoen for overophedning, især i løbet af forår og sommer. Mange undersøgelser har vist, at en for høj indendørstemperatur påvirker sundhed, trivsel og produktivitet negativt. Det er derfor vigtigt, at overophedningsproblemet i danske boliger får større opmærksomhed. En løsning på problemet er effektiv ventilation samt at begrænse solens bidrag gennem vinduer i facaden. Effektiv intern eller ekstern solafskærmning eller vinduer med solafskærmende glas kan bruges effektivt til at holde boliger køligere i solrige perioder og reducere, eller måske endda eliminere behovet for klimaanlæg. Effekten af forskellige tilgængelige solafskærmende løsninger på dagslysets niveau, distribution og kvalitet i boliger skal dog undersøges nøje for at undgå visuelt ubehag for beboerne.

NB: Nogle af præsentationerne vil være på engelsk